Reproduktion efter P. S. Krøyer's ikoniske og berømte værk, 'Sommeraften ved Skagen Sønderstrand' (1893) kopien her er fra 1983. Dér hvor Marie og Anna går skulle være præcis dér hvor havnen ligger i dag og altså ikke syd for som det ellers ville være naturligt. ifølge Skagens Museum.
-
- Vores vurdering af "Sommeraften på Skagen Sønderstrand": Uden at kende til historien bagved, er det umiddelbart et enkelt opbygget motiv. Det mest enkle er som regel også det mest virkningsfulde ! .......Opbygningen er med dets diagonale linieføring meget traditionel - men beskæringen er derimod dristig og utraditionel. To personer fanger fuldt og helt beskuerens opmærksomhed. Det store tomme område... det er næsten det rene 'spild' af lærred, tænker man. Tomt sand, tomt vand, tom himmel, uden noget.........! Men det giver netop plads til tankernes frie spil, til eftertanke både hos beskueren og for de to kvinder. Hvad taler de om, er det noget stort? Måske noget, der kan sætte himmel og hav i bevægelse i.....? Så er det malet i 'den blå time' og blå betyder i overført bestydning melankoli. Der er to hovedlyskilder, solen og månen, der stråler i hver deres retninger, der pga tidspunktet af døgnet giver det blålige skær over hele motivet.... Værket hæver sig op over det trivielle med den geniale beskæring og geniale farveskala. - Det kommer næsten helt op i Monét-klassen. Men smag og behag er forskellige - det her er bare vores mening.

Der er 2 lyskilder her, idet Krøyer havde opdaget det specielle lysfænomen, der kan opstå i klart vejr i "DEN BLÅ TIME" lige ved skumringstid mellem solnedgang og nat, hvor himmel og hav flyder ud i ét. Månens kolde blålige lys og solens varme gullige lys.
- "Den melankolske Time" er et specielt naturfænomen, der opstår i tusmørket. Kan opleves ved fuldmåne, når det er skyfrit om sommeren lidt før midnat. Kommer fra det franske udtryk 'L'heure bleue'. Fænomenet skyldes "rayleigh" spredning af sollyset, strålerne bøjer af. Hav og himmel flyder sammen i eet og får den specielle kølige blå farve. Dét havde P. S. Krøyer 'luret' og benyttede det i mange af hans mest berømte værker fra hans såkaldte 'blå' periode.
-
- "Dyreste danske maleri hos Bruun Rasmussen blev solgt den 29. august 1978. Daværende direktør for Skagens Museum Knud Voss sad på forreste række, da skagensmaleren P. S. Krøyers maleri ’Sommeraften på Skagen Sønderstrand’ fra 1893 skulle sælges.
Det var dukket op året forinden - det havde hængt i en bjerghytte i Østrig - stort set ukendt for alle. Museumsdirektøren var sikker på, at maleriet nok skulle komme med ham hjem. Men det næste bud fik auktionarius til at løfte blikket og kigge ud over den samlede flok bydere. En tysk stemme bagerst i lokalet viste sin interesse.
Da buddene få minutter efter nåede 4 gange over vurderingsprisen, måtte Knud Voss give op. Billedet blev solgt til tyskeren for 520.000 kroner – på det tidspunkt det dyreste danske maleri nogensinde....
Det var en skuffet museumsdirektør, der efter auktionen i København slukøret måtte vende hjem til Skagen.
Men allerede næste dag skete der noget uventet. Museumsdirektøren fik en opringning fra Tyskland. Køberen af Krøyers maleri viste sig at være den stenrige tyske bladejer Axel Springer. Og da han hørte, at det var Skagens Museum, som hans udsendte kunsthandler havde budt imod, valgte han at skænke maleriet til museet kvit og frit - som tak for Danmarks indsats for jøderne under 2. Verdenskrig.
- "Jeg sagde hjertelig tak", hvad kunne jeg ellers sige? udtalte Knud Voss samme dag til Skagens Avis. Den eneste betingelse var dog, at maleriet kunne hænge hos Axel Springer i de første 20 år."
-
- Få år efter maleriet blev malet tilbage i 1893 blev det udstillet først i Paris og senere i München, hvor det kort efter blev solgt til den tyske skuespillerinde og kammersangerinde Lilli Lehmann-Kalisch. I mange år hang det i hendes østrigske bjerghytte, indtil det endte på auktionen i København.
Maleriet nåede dog aldrig at hænge 20 år hos Axel Springer - fordi 7 år efter i 1985, der døde bladejeren, og museumsdirektøren Knud Voss kørte personligt til Berlin og besøgte enkefru Springer, som overleverede det til ham. På denne måde endte et af Danmarks mest ikoniske malerier med at komme hjem - hjem til Skagens Museum, hvor det har hængt lige siden"