Billedet her er fra ca. 1875. Aase's farmor (min oldemor) hed Mette Kathrine-Andersen født 7/2-1853 død 3/1 -1928. Mette Kathrine kom fra Saltofte på Fyn og blev kaldet "Trine". Hendes far Jørgen Clausen, 1806 - 1863 var arvefæstegårdmand i Barløse-Thaarup. Hun blev tidligt kokkepige i Barløse Præstegård. Som gårdmandsdatter var hun af højere "stand" end sin tilkomne husbond Christoffer, som blot var en "fattig Karl". Nå, men de to blev gift i 1880 i Barløse kirke. Senere overtog de efter ølhandler Christiansen en kælderbeværtning på hovedstrøget Østergade 40 (Bøfkælderen), hvor de drev både beværtning, restaurant og selv boede i baghuset. Nu ligger isenkramforretningen IMERCO på matriklen, lige ved siden af byens største Købmand Plum, hvis´s gl. bygninger stadig står i al deres pragt. __________________________________________________________________________________________
EFTER Christoffer´s død i 1892 (læs forrige billlede´s tekst), overtog hun på et eller andet tidspunkt cirka 25 år senere - senest i 1918, for der KØBTE hun ejendommen: Restaurationen & Pensionatet: "Landbohjemmet" i Nygade 1 (i Assens). Kan evt. være at hun havde lejet sig ind de første år? Citat fra bogen: "Trines Bøffer var delikate og blev berømte viden om - de svømmede i brunet Smør, saa Bøfferne gled ned. Prisen var dengang i år 1892: 1,- Krone for en Bøf, der var inkluderet en Bajer, Snaps, Ostepind og Drikkepenge. Et Maaltid var et Maaltid, og man fik, hvad man kunde spise for 1 Krone. Og saa var der dog Fortjeneste paa den Handel. Landboerne strømmede til, og Foretningen blomstrede!"
__________________________________________________________________________________________
Hun opfostrede 6 børn, den yngste hed Hans Hartvig Andersen og var kun 4 måneder da faren (Christoffer) døde. Navnet 'Hans Hartvig' fik han fra Sognepræsten i Barløse Kirke (fra 1844 - 1880), sådan nok som en slags gestus og velsignelse, iøvrigt som den eneste af de 6 børn. En af de andre hed Jørgen Andersen, som var 8 år gammel da Christoffer døde. Har var min morfar - født 1884. Se ham på næste billede....
Seneste kommentarer