Vores emaljeskilt med GDYNIA færgen til Amerika er her færdigrestaureret. Skiltet er fremstillet hos Glud og Marstrand, år 1932/1935. De store Amerika-dampere var på det tidspunkt den eneste mulighed for at komme over Atlanten. Flyvemaskinens udvikling var kun i sin 'barndom'. Rederiet reklamerede med at det kun tog 8 dage. Førhen, i de helt gamle dage var det store sejlskibe. Overfarten kunne da tage 14 dage til 3 uger, alt efter hvor hårdt vejret var. Dette reklameskilt har, efter hvad jeg har fået at vide, hængt udenfor på havnekontoret i Middelfart. Dér var nemlig agentur til Amerikaruten fra København.
Seneste kommentarer